Viser opslag med etiketten Sukker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sukker. Vis alle opslag

mandag den 28. november 2016

Cornflakes i chokolade

Cornflakes i chokolade (ca. 24 stk.)


Ingredienser:
150 g. Mørk eller lys chokolade
80 g. cornflakes

Fremgangsmåde:

Smelt chokolade over et vandbad og kom cornflakes i og vend dem. Kom massen op i små muffin forme og lad dem køle af i en times tid til chokoladen er helt størknet. Så er de klar til at blive spist.  

Kokosmakroner

Kokosmakroner (ca. 20 stk.)

Ingredienser:
125 g. sukker
250 g. kokosmel
4 æggehvider
100 g. mørk tempereret chokolade

Fremgangsmåde:

Kokosmel og sukker blandes sammen i en skål kom æggehviderne i til det bliver en jævn masse. Form små toppe af massen og kom dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem ved 165 grader i 5-10 minutter. Hold godt øje med dem, de skal være gyldne. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle ned. Smelt chokoladen og pensle det i bunden af dem. 

Varm kakao

Varm kakao

Ingredienser:
5 spsk. Kakao
4 spsk. Sukker
1 dl. Vand
1 l. mælk

Fremgangsmåde:

Bland det hele sammen i en gryde og varm det op. Det må ikke koge, men skal være varmt. Det er meget vigtigt du rører hele tiden ellers kommer der klumper i. Server fra gryden eller kom det over i kopper. 

Mokka

Mokka

Ingredienser:
1.5 tsk. Kakao
3 tsk. Sukker
1 lille tsk. Kaffepulver
2-3 dl. Vand
2 spsk. Flødeskum

Fremgangsmåde:

Kakao, kaffepulver og sukker piskes med vand og varmes op. Smag til med evt. mere sukker og måske list cognac. Serveres i kopper, med flødeskum på toppen. 

søndag den 27. november 2016

Havregrynskugler

Havregrynskugler (ca. 20 stk.)

Nemme havregryns kugler, også noget som kan laves med børn. 
 
Ingredienser:
125 gram Smør
3 dl. Havregryn, finvalsede
1.5 spsk. vand
1.5 dl. Flormelis
0.5 dl. Kakao   
1 dl. Kokosmel

Fremgangsmåde:

Bland alle tørre ingredienser godt sammen og kom derefter vand og smør i. Form derefter de små kugler og tril dem i kokosmel.  


søndag den 13. marts 2016

Slip af med sukkertrangen

Har du prøvet at komme af med sukkertrangen uden det lykkes, så kommer der her 4 gode råd til når den svære tid er der.

1.       Undgå sukkeret
Det er meget vigtigt at du ikke spiser slik og søde sager, da det bare vil øge din sukkertrang, men drik i stedet en masse vand.

2.       Spis mellemmåltider
Husk at tage noget at spise ind imellem de store måltider, så du kan klare hele dagen og det er med til at holde så du ikke bliver lækkersulten. Her kan du for eksempel spise frugt, nødder eller gulerødder.

3.       Dyrk motion
Kom ud i det gode vejr, gå en tur med familien eller tag en tur i fitness. Det gør at du ikke sidder derhjemme og tænker på alt det usunde.

4.       Lav din egen mad
Du skal ikke købe færdigretter eller take-away det er med til at øge sukkertrangen, i stedet skal du lave din egen mad fra bunden, så ved du præcis hvad der er i den.


Husk der er mange ting som er med til at gøre en lille forskel og hvis man gør de ting, så hjælper du både dig selv og din krop.